Swinglands persondatapolitik


I Swinglands persondatapolitik redegøres der for, hvordan Swingland anvender de personoplysninger, du efterlader dig, når du besøger Swinglands hjemmeside.

Generelt skal du være opmærksom på, at du som internetbruger efterlader dig elektroniske spor, og at det giver andre mulighed for at følge din færden på nettet.

 

Cookies

 

Swinglands hjemmeside bruger som hovedregel cookies.

Du kan slå cookies fra i din browser og stadig anvende Swinglands hjemmeside.

 

Indsamling ved besøg på Swinglands hjemmeside

 

Swingland har løbende adgang til statistiske oplysninger om besøgende på hjemmesiden. Det er ikke muligt at genkende enkelte personer ud fra disse oplysninger.

Når du har besøgt Swinglands hjemmeside, indsamles følgende oplysninger om dig:

  1. Hvilke sider du har kigget på og hvornår – dit ”elektroniske spor”,
  2. hvilken browser du bruger,
  3. hvilken ip-adresse du har, samt
  4. eventuelt hvilket brugernavn du har.

Når du browser på nettet, efterlader du dig et "elektronisk spor", som afslører, hvor du har været. Det spor opstår i kraft af, at din browser sender informationer til en server, f.eks. "Jeg vil gerne se siden, der hører til adressen www.swingland.dk".

De fleste browsere fortæller om deres fabrikat og versionsnummer, f.eks. Microsoft Internet Explorer version 7.0. Serveren kan så returnere den side du har bedt om, således at den vises korrekt med netop din browser.

Samtidig med at din browser beder om www.swingland.dk sender den nogle andre informationer til den pågældende server, herunder bl.a. din ip-adresse (din "adresse" på internettet). Serveren ved så, hvor den side, som du har bedt om, skal sendes hen.

Afhængigt af det operativsystem og den browser du bruger, sender browseren ofte også dit brugernavn til serveren - det brugernavn du anvender, når du logger på din maskine.

 

Formålet med indsamlingen

 

De oplysninger, som er nævnt ovenfor, kan Swingland bl.a. bruge til at se, hvilken vej du bruger for at finde information på www.swingland.dk.

Swingland kan bl.a. se, om du starter fra forsiden og bevæger dig ned på undersiderne, eller om du hopper ind midt på hjemmesiden fra f.eks. en søgemaskine.

Oplysningerne anvendes kun i forbindelse med afvikling af driften samt til udarbejdelse af statistik, som bl.a. kan bruges til at forbedre opbygningen af Swinglands hjemmeside.

 

Indsamling ved abonnement

 

Ved tilmelding til Swingland registreres den e-mailadresse, som du selv afgiver.

Oplysningerne anvendes til automatisk at sende dig Swinglands nyhedsbrev/nyeste match.

Oplysningerne registreres hos Swinglands databehandler (webhotel).

Enkelte medarbejdere hos Swingland har adgang til en liste over abonnenter. Ved hjælp af disse oplysninger holder Swingland sig løbende orienteret om omfanget og arten af abonnementer.

Oplysningerne om de enkelte abonnementer videregives ikke, og oplysningerne slettes med det samme, hvis du opsiger dit abonnement.